Lærerfaglige analyser
Af Dorte Vang Eggersen, Simon Skov Fougt, Stig Toke Gissel, Lisa Henderson, Joy Lieberkind, Carsten Frank Madsen, Torben Mundbjerg, Bodil Nielsen og Conni Hesel Rickmann
Red.: Bodil Nielsen
Faglitteratur til læreren
ANMELDT AF ANETTE MARK
Lærerfaglige analyser, Bodil Nielsen, red., fra forlaget Hans Reitzels Forlag er målrettet dansklærerens planlægning og valg af aktiviteter i et undervisningsforløb.
Bogen byder på lærerfaglige analyser af forskellige teksttyper. Teksttyper såsom; Erindring, billedbog, novelle, digt, podcast, kortfilm, hjemmesider, nyhedsartikler og læremiddel. Analyserne rummer fortolkninger og sammenfatninger samt overvejelser over, hvor teksten er egnet for elever på et bestemt klassetrin. Analyserne omfatter typisk flere forskellige vinkler, som er relevante ud fra det centrale og karakteristiske i den konkrete tekst. Teksterne kan indgå i flere forskelligartede undervisningsforløb. Undervisningsforløbene er meget konkrete.
I hvert kapitel indgår der en grundig didaktisk analyse af den enkelte tekst, en vurdering af dens tilgængelighed for elever samt en skitse til et undervisningsforløb med teksten i centrum.
Derudover byder bogen på en lærerfaglig analyse af danskmateriale, DANSKSKUD (2021) Lorenz, Larsen & Terp. Materialet er rettet mod 3. – 6. klasse.
Bogen er rettet lærerstuderende til at modellere et undervisningsforløb samt de dansklærere, der ønsker at justere deres didaktiske dansklitterære greb.
ANMELDT AF ANETTE MARK
Dorte Vang Eggersen, Simon Skov Fougt, Stig Toke Gissel, Lisa Henderson, Joy Lieberkind, Carsten Frank Madsen, Torben Mundbjerg, Bodil Nielsen & Conni Hesel Rickmann: Lærerfaglige analyser, (Bodil Nielsen, red).
175 sider.
Vejl. pris kr. 250,00 inkl. moms
Hans Reitzels Forlag, 2024.